Faglig og pædagogisk praksis

På Agerbækhuse arbejder vi ud fra en relationspædagogisk tilgang

At arbejde relationspædagogisk vil sige, at vi forholder os åbent til borgerens erfaringsverden og udtryksmåde. Derved lader vi selve samværet med borgeren blive centrum, blive delt i nuet, og dermed være afsæt for en mere åben retning i det pædagogiske arbejde.

Det betyder at vi også fokuserer på pædagogens andel af relationen og hvor meget denne andel betyder for borgerens almindelige trivsel og muligheder for reel udvikling. Vi er derfor nødt til at inddrage og facilitere en personlig selverkendende dimension, i hvilken personlig involvering, kreativitet og etisk dømmekraft får fokus og betydning.

Borgene på Agerbækhuse har ofte ikke noget talesprog. Men det betyder ikke, at de ikke kommunikerer.

Borgerne kommunikerer for eksempel gennem øjenkontakt, kropssprog, mimik, berøring og lyde. Vi forstår eller bestræber os på at forstå borgerens kommunikation og kommunikerer tilbage på samme måde. Når borgeren oplever sig set, hørt og forstået giver det både livskvalitet og rum for udvikling.

Vi arbejder intensivt pædagogisk med borgere uden talesprog. Medarbejderen iagttager og tolker, og al adfærd opfattes som kommunikation. Vi møder borgeren på hans eller hendes eget udviklingsniveau – også selvom det måtte være et meget tidligt følelsesmæssigt niveau.

Borgene på Agerbækhuse har ofte ikke noget talesprog. Men det betyder ikke, at de ikke kommunikerer.

Borgerne kommunikerer for eksempel gennem øjenkontakt, kropssprog, mimik, berøring og lyde. Vi forstår eller bestræber os på at forstå borgerens kommunikation og kommunikerer tilbage på samme måde. Når borgeren oplever sig set, hørt og forstået giver det både livskvalitet og rum for udvikling.

Vi arbejder intensivt pædagogisk med borgere uden talesprog. Medarbejderen iagttager og tolker, og al adfærd opfattes som kommunikation. Vi møder borgeren på hans eller hendes eget udviklingsniveau – også selvom det måtte være et meget tidligt følelsesmæssigt niveau.

På Agerbækhuse har vi fokus på borgernes sensoriske funktion og sanseforstyrrelser, samt hvordan man kan arbejde med sansestimulering med borgerne på Agerbækhuse.

Sanseintegration tager udgangspunkt i hjernes evne til at koordinere og bearbejde indtryk fra alle dele af vores sanseapparat.
Vi arbejder hovedsagelig med de mest grundlæggende sanser vi har, nemlig følesansen, led/ muskelsansen og ligevægtssansen.

Fordi disse tre sanser er de mest basale sanser, som udvikles først i hjernen, og danner basis for den videre udvikling, kan vi bruge sanseintegration som en form for interaktion der tager udgangspunkt i borgerens oplevelse af verden.

Udgangspunktet for sanseintegration er:

• At vi møder borgeren med en forståelse af hvordan de oplever verden.
• Aflæser og tolker hvordan borgerens sanser er udviklet.
• Hjælper borgeren til at få de sansestimuli, som de har svært ved at skaffe sig.

Formålet er at mindske stress, motorisk urolighed, selvskadende adfærd, stereo typisk handlinger, Vi arbejder med sanser der er enten overreagerende eller underreagerende, og træner borgerens evne til at sortere og bearbejde sanseindtryk, regulere vågenhedsgraden, og styrke den motoriske kropsbevidsthed hos borgeren.

Medarbejderne arbejder sammen i omsorgsgrupper, hvor de har det primære ansvar for borgerens pædagogiske- og sundhedsfaglige trivsel. 
Omsorgsgruppen deler indsigt og ansvar for borgeren og er sammen om at kvalificere arbejdet med borgeren. Det er også omsorgsgruppen der har ansvar for at udforme relevante delmål og statusnotat i samarbejde med borgeren og evt. de pårørende. 

Alle borgere har personlige delmål med beskrivelser af, hvordan medarbejderne og borgerne samarbejder omkring målet. 
Sagsbehandler inviterer til statusmøder hvert 2. år, hvor borgerens indsatsmål/delmål og trivsel drøftes. Til mødet inviteres borgerens værge/pårørende, medarbejdere fra vil støtte borgeren i at invitere medarbejdere fra aktivitets- og samværstilbud samt andre relevante personer, som borgeren gerne vil invitere med til mødet.