Boligerne

Der er 7 bofællesskaber på Agerbækhuse i forskellige størrelse.

Agerbækhuse blev bygget i 1985. Vi har til huse på Gymnasievej 30 i Køge, hvor vi ligger som en klynge af gule murstenshuse med skov og mark som naboer. 

Husene kalder vi Skovhuset, Markhuset, Krathuset, Enghuset, Flintehuset og Grøftehuset. Vores sidste hus, Føllehavegård, ligger på Overdrevsvejen i Lellinge, seks kilometer fra Køge. 
Vores aktivitetscenter ligger på Blumesvej tæt på Køge centrum.

På Gymnasievej er bygningerne opført i ét plan med fælles, grønne udenoms arealer. Husene er alle indrettet med enkeltværelser. Badeværelse deles med en anden beboer. 
Rundt omkring hvert hus er der egen have. Husene har alle de nødvendige moderne hjælpemidler.

Føllehavegård består af et ældre rødstenshus i to plan. Borgernes værelser ligger fordelt på de to etager. Huset er omgivet af et stort grønt område – tæt ved skov og mark.

Agerbækhuse er bemandet døgnet rundt og borgere, der har behov for det, har et tilkaldesystem, for tilkald af vågen nattevagt – på Føllehavegård, for tilkald af sovende nattevagt.

FHG