Aktiviteter

På Aktivitetscentret Blumesvej tilbyder vi aktiviteter og samvær individuelt og i mindre grupper, tilpasset borgernes behov og interesser.

Vi har dagligt tilbud om aktiviteter på tværs af grupperne fra kl. 10.30 til 12.30, såsom musik, handicapidræt, ridning og billedkunst. Herudover er der tilbud om fælles aktiviteter som fx sang og højtlæsning.

På Aktivitetscentret Blumesvej har vi ansat 2 fysioterapeuter, en ergoterapeut samt en pædagogisk massør.
Terapeuterne og pædagogerne arbejder tværfagligt med sanseintegration både individuelt og med mindre grupper.

Terapeutteamet opstiller programmer og varetager vedligeholdende fysisk træning og sansestimulerende aktiviteter bl.a. i varmvandsterapibad for borgerne. De kan tilbyde følgende: 

  • Sanseintegration, hvor der udarbejdes individuelle programmer, laves tests og sansestimulation.
  • Varmtvandsterapi.
  • Lungefysioterapi.
  • Mundstimulation samt udredning af fejlsynkningsproblematikker.
  • Individuel fysioterapeutisk og ergoterapeutisk behandling.
  • Rådgivning vedr. personlige hjælpemidler.
  • Vedligeholdende fysisk træning.

Aktivitetscentret er et §104-tilbud og har åbent dagligt fra kl. 9.30 - 16.00.

Ridning